Bestil din farveprøve her!

Er du vores nye kollega?

Vi søger en Marketing Coordinator

24-05-2022
Stillingen er besat, men vi har travlt i øjeblikket, så følg os på LinkedIn og hold øje med nye stillingsopslag. 

BAGGRUND

Den nyoprettede stilling som Marketing Coordinator indgår i den skandinaviske del af James Hardie – en global koncern inden for byggebranchen. Stillingen refererer til den skandinaviske Marketing Manager og har udgangspunkt i det skandinaviske hovedkontor i Gedved udenfor Horsens.

Du bliver en del af en dynamisk, succesfuld og udviklingsorienteret virksomhed, som er stærkt positioneret på de skandinaviske markeder. I marketingfunktionen fokuserer man på alle byggebranchens målgrupper – fra forhandlere og forbrugere til håndværkere, entreprenører og arkitekter. En central del af strategien for de kommende år er optimering af marketingindsatserne – ikke mindst de digitale – og derfor søges nye kompetencer til marketingafdelingen.


STILLINGEN
Du kommer til at arbejde med en bred pallette af kommunikations- og marketingopgaver og indgå i den daglige marketing-support til både eksterne og salgskonsulenter. Du får samtidig en del samarbejde med vores centrale marketingafdeling i Tyskland bl.a. omkring centralt styrede kampagne- og marketingaktiviteter.

I tæt samarbejde med marketingchefen skal du bl.a.:
  • Være en drivende kraft i opbygningen af to nye hjemmesider (fermacell.dk og jameshardie.dk) – herunder også forfatte, versionere og målrette tekster.
  • Stå for løbende udvikling og opdatering af hjemmesiderne - herunder SEO-optimering og SEO-tekster.
  • Udarbejde og distribuere content på SoMe (Facebook, LinkedIn og Insta).
  • Medvirke til at udvide anvendelsen af SoMe både eksternt og internt – herunder øget fokus på Employee Advocacy.
  • Versionere og tilpasse kampagner, SoMe-aktiviteter o.a. indsatser fra central marketing til skandinavisk kontekst.
  • Koordinere udvikling og produktion af marketingmaterialer – bl.a. tryksager og POS-materialer – samt koordinere messeaktiviteter o.a. events.
  • Deltage aktivt i den daglige marketing-support til forhandlere, konsulenter o.a. relevante stakeholder (bl.a. forsyne dem med relevant materiale og content).
  • Opdatere div. materialer så som kataloger, referenceblade på byggeprojekter, tryksager mv.
  • Der er tale om en alsidig stilling, hvor du i praksis selv får indflydelse på, hvor dine primære ansvarsområder kommer til at ligge.


KANDIDATEN
Den ideelle kandidat har nogle års erfaring fra en lignende rolle med et stærkt fokus på digitale medier og online marketing. Da en stor del af det grafiske arbejde bliver udført af en ekstern samarbejdspartner, er kommunikationsmæssige kvalifikationer vigtigere end grafiske.

Vi lægger vægt på, at du har hands-on erfaring med SoMe og CMS, og at du har godt kendskab til relevante (IT) værktøjer og kommunikative virkemidler på de digitale platforme. Det er samtidig vigtigt, at du er en stærk kommunikationsfaglig profil med en skarp pen og erfaring med målrettet kommunikation til forskellige målgrupper.

Du har en relevant og gerne videregående uddannelse, og og behersker dansk og engelsk på højt niveau. Kan du samtidig kommunikere på svensk, er det en klar fordel.

Du trives i en rolle med mange kontaktpunkter og en stor og varieret opgavemængde. Du elsker at kommunikere – både verbalt og på skrift – og får energi af at interagere og samarbejde med andre mennesker. Du motiveres af at være med til at skabe synlige resultater, både målt på effekt og kvalitet af marketingindsatser og på virksomhedens resultatskabelse.

Det er vigtigt, at du er en åben og humørfyldt person, som motiveres af udvikling, fremdrift og høj kvalitet i dit arbejde. Du skal samtidig have lyst til at være en del af en ekspansiv virksomhed med samarbejdsflade i hele Skandinavien og konstante ambitioner om at udvikle nyt og optimere det eksisterende.


RAMMERNE
Du tilbydes fast løn på konkurrencedygtigt niveau, pension, IT mv.
Arbejdssted er som udgangspunkt kontoret i Gedved med mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale.


ANSØGNING
Søg stillingen hos vores samarbejdspartner Confidence Search.

James Hardie Europe GmbH blev skabt gennem overtagelsen af det tidligere Fermacell GmbH i 2018. Ud over HardiePlank® og HardiePanel® fibercement facadebeklædning, omfatter sortimentet også fermacell® fibergipsplader af højeste kvalitet. James Hardie Europe GmbH kan således tilbyde komplette vægsystemer til alt byggeri på stål- og trækonstruktioner.
James Hardie Scandinavia driver virksomheden i Danmark, Sverige og Norge med varemærkerne James Hardie®, fermacell® og Aestuver®. Det skandinaviske hovedkontor ligger i Gedved mellem Horsens og Skanderborg og beskæftiger i alt 30 medarbejdere.
James Hardie er en virksomhed, der aldrig står stille. Inspireret af ny og stadigt bedre teknologi og motiveret af vores begejstring for innovation udvider og optimerer vi hele tiden vores tjenester for at udvikle og tilbyde stadigt bedre produkter. Vi investerer derfor meget i forskning og udvikling med særligt fokus på produktkvalitet og produktionseffektivitet for at skabe vedvarende produkter, der er billige at vedligeholde. Arkitekter, rådgivere, bygherrer og husejere kan hos os finde trendsættende løsninger til gennemførelse af deres individuelle drømme.
×

Bestil din personlige farveprøve i dag

Udforsk den nye Hardie® VL Planks stilrene design og eksklusive V-samling, der gør montagen nemmere. Se farverne med dine egne øjne og mærk materialet i dine hænder.
Bestil farveprøve her!
×