Virksomhedens historie

I 1888 forlod den unge og foretagsomme James Hardie familiegarveriet i Skotland og drog af sted for at etablere sig i Melbourne i Australien, på jagt efter nye muligheder. James gjorde brug af sin erfaring fra hjemlandet og kastede sig ud i forretningslivet med import af olier og garvningsprodukter til skind.

Den anden vigtige person i selskabets historie er Andrew Reid, der blev født den 24. januar, 1867, nær ved Linlithgow i Skotland. Han kendte James Hardie og opretholdt kontakten med ham fra Glasgow, hvor han arbejdede som speditør. Opmuntret af de perspektiver, som Australien bød på, ankom Andrew til Melbourne i marts 1892 og sluttede sig hurtigt til James Hardies virksomhed, og i 1895 blev han fuldgyldig partner. Andrew Reid var en udadvendt person, med masser af energi og visioner, og hans talenter supplerede på perfekt vis Hardies sans for forretninger.

James Hardie går på pension i 1911 og sælger sin del af virksomheden til Andrew Reid, hvorpå familien styrer den voksende virksomhed fra 1911 og helt frem til 1995, året hvor Andrew Reids barnebarn John B. Reid går på pension.

James Hardie Industries Ltd. - en statsejet virksomhed, introduceres på børsen i Australien i 1951. I de efterfølgende år udvikler virksomheden en portefølje af forskellige aktiviteter inden for bygge- og industrielle produkter.

I midten af 1980’erne var James Hardie en af de første til at udvikle fibercement-teknologien og begyndte derefter at udtænke og producere et omfattende sortiment af byggeprodukter, hvor man udnytter produktets lange levetid, fleksibilitet og modstandsdygtighed.

Takket være den ekspertise, hvad angår teknik og fremstilling, som man har udviklet i Australien, udvikler James Hardie Inc. sit foretagende til at blive en af de første producenter, der er specialiseret inden for højteknologisk produktion af et omfattende sortiment af byggematerialer i fibercement.

I dag fremstiller James Hardie Inc. udelukkende byggeprodukter på basis af cement. Virksomheden er at finde på markeder overalt i verden, og man har produktionsvirksomheder i USA, Storbritannien, i Australien, på New Zealand, i Filippinerne og i Chile. Virksomheden beskæftiger mere end 3.500 medarbejdere og omsætter årligt for mere end 7 milliarder DKK.

Vores aktiviteter i Europa omfatter Benelux, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Skandinavien. Vi har for nyligt udvidet i Storbritannien med en fabrik i Southampton og et hovedkontor i Dublin. I alle de lande, hvor vi er til stede, er vores målsætning at opnå og/eller forsvare vores førende position i byggebranchen og videreudvikle vores plads som nummer et i verden, hvad angår produkter, fremstilling og teknologi indenfor cementbaserede facadeprodukter.

Innovation er altafgørende for, at vi kan bevare vores position i byggebranchen. Som en konsekvens deraf har vi investeret meget i forskning og udvikling, hvor vi interesserer os mere specifikt for produkternes kvalitet og fremstillingseffektivitet.

 

© 2017 James Hardie Building Products Ltd.