Sikkert montagearbejde

Udfør sikkert montagearbejde med James Hardie® produkter

JamesHardie® produkter indeholder krystallisk sand. Dette mineral findes overalt i verden - ofte i sandform - og er derfor almindeligt forekommende i talrige byggeprodukter; såsom mursten, sten, glasuld og slibemidler. Mineralet i sig selv er uskadeligt, men bestemte forarbejdningsmetoder; såsom boring, tilskæring ved høj fart og slibning kan frigøre fine støvpartikler, der kan være sundhedsskadelige ved indånding, hvis de korrekte sikkerhedsforanstaltninger ikke benyttes. En overdreven eller langvarig indånding af fine sandpartikler kan føre til en lungelidelse kaldet silikose (stenlunger). Der er også en øget risiko for lungecancer ved langvarig eller overdreven indånding af disse støvpartikler. Til sammenligning mistænkes tobak ligeledes for at øge denne risiko. Nøjagtigt som med tobak, er risikoen relateret til varigheden og koncentrationen af eksponeringen ved indånding. For at fjerne eller reducere en overdreven indånding af sandstøvpartikler, skal man tage følgende forholdsregler i anvendelse:

  • Under skærearbejder skal der arbejdes udendørs eller på et sted, der er godt ventileret. Området skal helst være adskilt, så andre personer ikke udsættes for støvpartiklerne. Stå altid i vindretningen så støvet blæser væk fra dig.
  • At bruge en HardieGuilotine™ til manuel afkortning skaber næsten intet støv. Alternativt kan du bruge den specielt udviklede HardieBlade® klinge, der kan monteres på en rundsav og forbindes til en støvsuger forsynet med et HEPA-støvfilter (se James Hardie® værktøjer)
  • Under skæring med maskine eller boring/slibning i produktet skal man altid bære en beskyttelsesmaske FFP2/3 eller en helmaske, justeret og båret på en måde, der er i overensstemmelse med anbefalinger, henstillinger og nationale standarder. Masken skal bære påtegningen CE og/eller tilsvarende godkendelser for Danmark. 
  • Arbejdsmiljøet skal være rent og ryddeligt, og alt affald skal fjernes hurtigst muligt.
  • Ved afslutningen af en arbejdsproces fjernes evt. skærestøv fra tøj, værktøj og arbejdsområdet med en støvsuger forsynet med et HEPA-filter - eller der rengøres med vand, inden der fx fejes.

For yderligere oplysninger om arbejde i kontakt med sandstøv; se venligst vores vejledning om god praksis: “At arbejde sikkert med fibercement-produkter”.Husk: James Hardie® produkter er på ingen måde farligere end øvrige byggematerialer, der indeholder krystallisk sand. Vi ønsker med udbredelsen af disse vigtige oplysninger, at engagere os i et effektivt uddannelsesmæssigt informationsniveau i byggebranchen, og vi understreger, at de nationale krav med hensyn til sundhed og sikkerhed skal følges. For yderligere oplysninger; se venligst databladet ”Vedrørende sikkerhed for tilgængelige materialer (MSDS)”.

© 2017 James Hardie Building Products Ltd.